onsdag den 29. juni 2011

cirkusvogn og "dukkehus" og her hvor jeg er lige nu :)

På fredag er det 3 uger siden min cirkusvogn kom kørende hertil, - mit nye lille store lyseblå hus og hjem på hjul.
Den står nu så fint nede på marken med alle hestene omkring mig, og 4 yndlingsmennesker og og yndlingsmuskelhunden og hans stadig rimlig nye "lillebror", som nærmeste naboer.
Jeg flyttede ind allerede første dag, og har nu også fået indrettet det hele med ”mine farver” og energi og ting og engle og alt det der har betydning for mig. Jeg mangler stadig nogle småting, men ellers er alt som jeg kan lide det J

I dag har jeg så befundet mig her i mit lige om lidt snart tidligere ”dukkehus”, hvor jeg tager afsked med mit liv her, og med alle mine møbler og ting, som jeg ikke kan have med mig i cirkusvognen. - Det er sørgmodigt på mange måder og samtidig glædeligt, - berørende. Og så er jeg også bare så Taknemmelig, over at min vej har ført mig hertil hvor jeg præcist er nu, - det er så forunderligt det hele.

Mine ting og møbler har i en årrække fungeret som et ”spejl” jeg fandt en slags genkendelse i, - som et ”omrids” nærmest, - før jeg fik mit eget, - mit eget ”omrids” som jeg i min essens og inderside-hed nu lever som den jeg er igennem.
Det at tage afsked med møbler og ting og liv, der på mange måder har været med til at ”definere” mig for mig selv, tydeliggør også hvor meget jeg har bevæget mig de sidste år. - Jeg har ikke brug for den form for ”definering” eller ”spejl” eller ”omrids” mere, og alligevel føles det så sårbart at mærke den styrke der ligger i at ”klæde mig nøgen” på denne her måde.
I det hele taget oplever jeg hvordan jeg i min bevægelse det sidste stykke tid er blevet præsenteret ekstra meget for tilsyneladende modsætninger og noget der kan føles uforeneligt, men som egentlig slet ikke er det, for det finder sin vej inden i mig til at være der som både og - både styrke og sårbarhed, samling og udvidelse, vulkan-ild og blød-som-vand-hed. Kunsten for mig er vist at holde balancen midt i alt det hele, - og det øver jeg mig så i, - som ”cirkusprinsesse”-mig J

Jeg er så uendelig glad for mit liv, for min cirkusvogn, og også for denne her nødvendige afsked, der kalder minder frem, vækker historie, og fylder mig med følelser der flyder over. - Det hele "kræver" mit nærvær og min tilstedeværelse, som et rum jeg ikke kan forlade før denne afsked er taget. - Jeg tager mig den tid det tager, - afskeder er som en slags fundamenter for nye begyndelser føler jeg, - som sommerfugle der forlader deres pupper, - når tid er J






Ingen kommentarer:

Send en kommentar