Tomhed der fylder, - som et værn

Vaklende ambivalens, -

noget i mig vil væk,

samtidig med noget andet kun kan blive. 

Tomhed der fylder, -

 jeg er bange for tomheden, -

den runger

og giver mig en følelse af at være alt for alene

 i et alt for stort rum -

et rundt rum uden hjørner jeg kan søge beskyttelse i, -

et rundt rum jeg ikke kan komme ud af, -

der er ingen døre og vinduer, -

jeg kan kun blive,

selvom alt i mig skriger på at ville ud, -

bare væk.

I dag blev det, der kun kan blive, den tyngde der lagde sig over min flugtimpuls, - hele mig endte med at være nødt til at blive, og jeg mærkede hvorfor jeg sådan frygter tomheden.
Det er som om alt der linker mig til verden føles som forsvundet i intethed og i det gråeste grå. - Jeg føles som forsvundet, fra alt det jeg ellers mærker giver mig betydning, - jeg kan ikke mærke det i tomheden, - det eneste jeg mærker er mig selv, der ikke kan mærke andet end tomhed, - det føles som alt for lidt og alt for meget på samme tid.
Det er som om tomheden gør umærkbar og mærkbar på en gang, - på samme måde, som den kan fylde selvom den er tom, - tomhed der fylder i sin tomhed.

I dag, da jeg først fandt ud af at hele mig kun kan blive, mærkede jeg pludselig at tomheden er kommet som et værn mod fyldthed faktisk, - mod noget der kan føles som for meget, - for mange indtryk, for meget "fyldt på hed", - for mange ”farver der aldrig har været mine” - følelser - tanker - ord uden udtryk - og indtryk der finder udtryk. - Verden omkring mig, - energier, - stemninger - fantasier - frygt der bliver til mistolkninger - ord der aldrig er blevet sagt - undladt sandhed og det der føles som løgn - skammens hav der truer med druknedøden - og løgn som en måde at redde sig selv i land på - skyld - og det at vende tilbage ”uden at dø”. - Andre lag af skyld - beskyttelse mod smerte - ”sorte svaner og hvide svaner” - mørket og lyset - at forsvinde ind i andre virkeligheder for at finde mig selv der også - spejle af virkeligheder - som film - der gør mig til et vidne - jeg mærker mig selv igennem andre universer - og jeg mærker mig selv i det helt konkrete - vand i en spand - heste der skal have mad - mig selv igennem mit omrids - min krop - indersider og ydersider - forskelle - almenhed - fællestræk - og det der skiller sig ud - historier - "baggrunde" der "tegner mennesker op" - mig der alt for nemt "falder af papiret", ryger ud af min "baggrund" her i den 3 dimensionelle verden, - og så Tomhed når alt andet i verden fylder mere end jeg i mit omrids og mig kan rumme.

~ Tomhed som beskyttelse imod fyldthedt ~

~ Tomhed der pludselig giver mening ~

Vinduer og døre i tomhedens vægge, - indgange og udgange til alle steder i mit liv, - åbninger og lukninger, er fra det ene øjeblik til det andet nu blevet tilgængeligt og mærkbar for mig, her midt i min tomheds beskyttelse af mig, - i her hvor den giver mening.
Jeg mærker alle disse døre og vinduer, - indgange og udgange - rum der alle indeholder mit liv, - og mig - når jeg træder ind i dem, - jeg kan frit vælge, hvilke rum jeg vil ind i, - forlade tomhedens rungende rum, som jeg ville have gjort alt for at komme ud af tidligere, hvis jeg på det tidspunkt havde kunnet. 
Nu, - nu har jeg valgt blot at blive, - blive her i tomhedens rum, som det værn - den beskyttelse, der i første omgang var dens grund til at indfange mig. - Værn og beskyttelse imod alt det i alle disse rum, som var gjort usynlige og utilgængelige for mig, - før nu.
Mit livets rum og opbevaringssteder for alt hvad jeg indeholder og med tiden er blevet beriget med, - berørt af, - beskadiget af - og igen også helet af, og stadig heles af, - minder - erindringer, - alt det hele, og i alt det hele, også det knuste.

Der er så meget fyldthed i mig, - der er så meget af alting i mig, - og der er dage hvor jeg blot må mærke ingenting - mærke tomhed for at alt det hele i mig, kan finde sin plads, - for at jeg kan finde min plads, i mig selv med alt det hele, - og i verden. Og for at alt det i verden der berører mig, kan finde sin plads i mig

Mit omrids er den eneste grænse mellem ydre og indre, - som et tyndt forhæng hele verden blæser igennem, - der er så meget der kryber ind under min hud.

Der er dage hvor jeg bliver for fyldt, - de dage kommer tomheden så, som et værn, - har jeg opdaget i dag.  

~ Jeg har aldrig været taknemmelig for Tomhed før ~

~ det er jeg nu ~